Om bogen:
I „Devolution“ argumenterer professor Behe for at den traditionelle evolutionære mekanisme med tilfældige mutationer og naturlig udvælgelse slet ikke er i stand til at drive en evolution ’fra amøbe til menneske’, men at den tværtimod forhindrer en evolution der overskrider artsgrænserne. Denne umiddelbart forbavsende påstand begrunder Behe med at et overvældende flertal af alle mutationer nedbryder en organismes genom.
Behes pointe er at den naturlige udvælgelse er blind og dermed ikke i stand til at udvise nogen forudseenhed. Den vil derfor konsekvent favorisere de mutatione, der kan give en organisme en kortsigtet fordel i dens aktuelle omgivelser, men som skader dens tilpasningsmuligheder på længere sigt ved at reducere mængden af information/specifitet i dens genom.
Behe eksemplificerer det blandt andet med isbjørnen. Isbjørnen har efter alt at dømme udviklet sig fra den brune bjørn ved hjælp af nogle mutationer der har sat den i stand til at overleve og formere sig i et arktisk miljø, men som har beskadiget dens gener og givet den et dårligere udgangspunkt for at tilpasse sig andre miljøer. Isbjørnen er derved endt i en evolutionær ’blindgyde’.
Om forfatteren:
Professor Behe vakte i 1996 furore i den biologisk-akademiske verden med sin bog „Darwin’s Black Box“ (Darwins sorte box, udkommer på dansk i september 2021) hvori han argumenterede for at biologiske strukturer hvor en række komplekse elementer skal være til stede fra første øjeblik, ikke kan være et resultat af den neodarwinistiske evolution med dens tilfældige mutationer og naturlig udvælgelse. Siden har Behe forfægtet sine synspunkter i flere bøger og talrige videnskabelige artikler og debatter. Hans nye bog „Darwin’s Devolution“, som nu foreligger i dansk oversættelse, har allerede vakt heftig debat mellem hans tilhængere og modstandere inden for biologiske kredse.
Behe er lidt af en ’nestor’ for det voksende antal forskere der ud fra vores stærk forøgede viden på det mikrobiologiske område konkluderer at evolutionsteoriens mekanisme ikke er i stand til at forklare livet i al dets kompleksitet og mangfoldighed, men at det giver bedre mening at forestille sig en intelligent designer der står bag de levende væsner. „Intelligent Design“ eller bare „ID“ er en samlebetegnelse for disse forskere, der fremhæver behovet for at udskifte en utilstrækkelig og ufrugtbar teori med et nyt paradigme.